Menu Tlf.: 40547616
Gode Råd

Gode råd om gulvbehandling

Skrifteligt tilbud

Ved et kig i lokalavisen, kan man ofte se priser helt ned til 25-35 kr pr. kvm.

Tænker man lidt over det, og prøver at checke priser med andre firmaer, finder man hurtigt ud af, at det er ganske urealistisk. Skal man leve af sin forretning kan man ikke lave gulve for under 80 - 90 kr. pr. kvm.

Man skal vide, at hvis man vælger billige gulvfirmaer, kan man ikke forvente at få en ordentlig kvalitet.
Desværre er det sådan, at man ikke kan gennemskue hvilken kvalitet man har fået, før det er for sent.

Det er derfor altid en god idé at ringe til flere gulvfirmaer. Ærgrelsen over et dårligt gulv varer længere end glæden ved de sparede penge!

Standarder

Få altid et skriftligt tilbud på gulvbehandling.

Gulvafslibning kræver ikke nogen formel uddannelse, så for at gardere sig bedst muligt på dette ufaglærte område, hvor der, desværre er useriøse gulvfolk, vil det altid være en god idé at få en gulvmand til at afgive et skriftligt tilbud på gulvarbejdet.

Når gulvmanden besigtiger dit gulv kan du samtidig danne dig et indtryk af håndværkeren, og du har så en bedre fornemmelse for, hvem det er du skal have inden for dine døre.

Andre Firmaer

Når du ringer rundt til de forskellige gulvfirmaer, skal du gøre dig flere ting helt klart:

Hvad er det du vil have? Skal det være professionelt? Skal det være billigt? Skal det være nemt for dig?

Der er nogle punkter, du kan bruge som ledetråd for, hvordan det hele skal foregå.

  • Få altid et skriftligt tilbud.
  • Hvordan er gulvmanden at tale med i telefonen? (Professionel, oplysende, venlig osv.)
  • Sammenlign kun skriftlige tilbud. (Billige tilbud er lette at give pr. telefon. Men det er kun en skriftlig aftale der er bindende.)
  • Får du som kunde en ærlig og seriøs vurdering af dine gulve, og især oplysninger om hvilken behandling de skal have.

God jagt!

OK